ES leveret til slutbruger

Frarådet anvendelse

Frarådet anvendelse

by Anne Rathmann Pedersen -
Number of replies: 0

Anvender du et kemisk stof til en anvendelse, som frarådes ifølge sikkerhedsdatabladets punkt 1.2?

Nogle af jer har oplevet at stå i den situation, at jeres sædvanlige leverandør af et kemisk stof eller en blanding pludselig fraråder en eller flere anvendelser af produktet. Sådan en oplysning vil være inkluderet i punkt 1.2 i leverandørens sikkerhedsdatablad. Der kan eksempelvis stå:

”1.2 Relevant identified uses of the substance or mixture and uses advised against

Information til forudbestemt anvendelse: Det foreliggende produkt er en teknisk vare, og hvis intet andet er specificeret eller aftalt, er det udelukkende til industriel brug. Dette inkluderer den nævnte og anbefalede brug. Anden tilsigtet anvendelse bør diskuteres med producenten. Dette er især gældende ved anvendelse i produkter, som sælges en detail til offentligheden, og som er underlagt specielle normer eller lovgivninger.”

Eller

”1.2 Relevant identified uses of the substance or mixture and uses advised against

Stoffet må ikke anvendes i forbruger produkter.”

Har I modtaget et sikkerhedsblad, hvoraf det fremgår, at jeres anvendelse frarådes, betyder det, at registranten har vurderet, at anvendelsen ikke er sikker for den pågældende brugergruppe under de betingelser, som er beskrevet i sikkerhedsdatabladet.

I har nu mulighed for i første omgang at rette henvendelse til leverandøren, som nævnt i eksemplet oven for. I kan også beslutte at lave jeres egen kemikaliesikkerhedsvurdering af anvendelsen (DU CSA). I denne vurdering skal I vise at jeres anvendelse er sikker, og at risici ved anvendelsen er tilstrækkeligt kontrolleret.

  • Jeres egen kemikaliesikkerhedsvurdering skal dokumenteres senest 12 måneder efter, at I har modtaget sikkerhedsdatabladet, hvori anvendelsen frarådes.
  • I skal anmelde til ECHA (via REACH-IT), at I laver din egen kemikaliesikkerhedsvurdering senest 6 måneder efter, at I har modtaget sikkerhedsdatabladet, hvori anvendelsen frarådes.
  • Jeres kemikaliesikkerhedsvurdering skal være tilgængelig for inspektion – den skal ikke sendes til ECHA

Hvis I leverer stoffet videre i varekæden til den pågældende anvendelse, skal der med sikkerhedsdatabladet for stoffet følge et eksponeringsscenarium med for den pågældende anvendelse.