News forum

New app for work instruction sheets - APB (in Danish)

 
Picture of Helle Westphal
New app for work instruction sheets - APB (in Danish)
by Helle Westphal - Tuesday, 12 April 2016, 9:53 AM
 

Der er nu mulighed for adgang til DHI's nyudviklede app til arbejdspladsbrugsanvisninger: APB app

Adgang kan fås ved at downloade app'en gratis via Google Play. Det eneste krav for at oprette sig som bruger er at man har en e-mail (g-mail) hos Google. Appen tilpasser sig brugerfladen for alle android-mobiltelefoner. En IOS-testversion er endvidere tilgængelig via TestFlight til Apple iPhones- henvendelse til DHI for oprettelsen som test-bruger af app'en til iPhone.

Anvisning for adgang for android-mobiltelefoner:

https://play.google.com/apps/testing/com.dhigroup.apb_live

Hvis man ikke er logget ind i browseren ser man det her når man trykker :




Herefter logger man ind og trykker become a tester:



Herefter kan man trykke på linket eller finde den i app store selv.

Som bruger har du adgang til alle de 'public' (åbne) arbejdspladsbrugsanvisninger (APBer) for kemiske produkter, der er gjort tilgængelige af leverandører samt dem, der er oprettet for din egen virksomhed. Virksomhedsbrugere skal have en virksomhedskonto, så de kan lægge produkter ind i en database over virksomhedens produkter via pc og en internetforbindelse. Som administrator for en virksomhed har man adgang til at oprette APBer for de kemiske produkter, der er relevante for virksomheden. Endvidere skal alle relevante arbejdsområder (lokationer/fysiske steder) oprettes for kemikaliebrugerne, således at der kan indlægges relevant information om arbejdssted(er) for produkterne. Når virksomhedens brugere (medarbejdere eller 'offentligheden' for 'public' produkter) søger en APB for et af virksomhedens produkter vælger man samtidig arbejdsområde - eller ens bruger er på forhånd tilknyttet et relevant arbejdsområde (fx 'værksted', 'servicevogn' eller 'Xx produktion'. APB-appen virker som et mobilt 'tillægsblad' med arbejdspladsinformationer om førstehjælp, værnemidler, brandsikkerhed mm. Tekst kan indføres i databasen som fritekst og der skal altid uploades et sikkerhedsdatablad som .pdf, som brugeren også får adgang til.


DHI søger virksomheder, der ønsker at teste APB-appen og inviterer interesserede til en online-demo.