Mål for problematiske stoffer i produkter og materialer

1. Hvorfor indarbejde mål for problematiske stoffer i forsyningskæden?

Når vi i det følgende taler om problematiske stoffer, tænker vi i særdeleshed på de særligt problematiske stoffer, som omfatter stoffer, der er:

  • Kræftfremkaldende, mutagene og reprotoksiske (CMR klasse 1 og 2)
  • Persisterende, bioakkumulerbare og toksiske (PBT)
  • Meget persisterende og meget bioakkumulerbare (vPvB)
  • Hormonforstyrrende stoffer (Endocrine Disrupters - EDCs)

Disse stoffer er kendt i kemikaliereguleringen REACH under betegnelsen Substance of Very High Concern og med forkortelsen SVHC. 

Der er flere gode grunde til at undgå SVHC'er i produkter og materialer. Stofferne kan forårsage skader på mennesker og miljø, som kan kræve langvarige behandlinger og være uopretterlige. Det er uholdbart set ud fra en samfundsøkonomisk betragning. Set ud fra en mere forretningsmæssig synsvinkel er det endvidere et spørgsmål om tid, inden de enkelte SVHC'er bliver mødt med restriktioner og krav om godkendelse til en anvendelse. Dette kan bevirke, at en virksomhed kan komme i en situation, hvor den bliver tvunget ud i en substitutionsproces.

REACH opererer med en kandidatliste over SVHC'er, som i april 2019 omfattede 197 stoffer. Listen bliver opdateret med nye stoffer hvert halve år. Når et stof optræder på kandidatlisten skal leverandører af artikler deriblandt emballage, der indeholder mere end 0,1% af et kandidatlistestof informere sine kunder. Det kan I læse mere om her: Er der kandidatlistestoffer i dine artikler?

EU's handlingsplan for cirkulær økonomi, som EU Kommissionen vedtog i december 2015, har ydermere resulteret i et stigende fokus på de særligt problematiske stoffer. I kølvandet på denne handlingsplan er EU's direktiv for affald blevet opdateret. I direktivets §38 bliver der henvist til udvikling af et ikkegiftigt materialekredsløb, begrænsning af farlige stoffer i materialer og produkter og mere oplysning om navnlig meget problematiske stoffer i hele livscyklussen af et produkt og materiale.
Lanceringen af EU's plaststrategi er et andet initiativ i 2018, der direkte berører plastemballage.  Den indebærer, at alt plastemballage, der placeres på det europæiske market, skal kunne genbruges eller gøres genanvendelig i 2030. Europa-Parlamentet vedtog strategien i september 2018.